Atelier KARAVANA

Atelier KARAVANA er et billedkunstnerisk værksted med 15 kunstnere, der dagligt arbejder med udvikling af deres egne personlige og unikke billedkunstneriske udtryk. Værkerne udføres i maleri og tegning, grafik, skulptur, blandform og keramik. Atelier KARAVANA giver inspiration og plads til, at kunstnerne kan eksperimentere med udtryksformerne og fordybe sig i det kunstneriske arbejde.

Vi lægger vægt på at formidle kendskab til nye materialer og metoder og at udfordre kunstnerne. Vi tager på ture med skitseblok og kamera, besøger museer, gallerier og bringer ideer og inspiration med tilbage til arbejdet i Atelier KARAVANA.
Ved udvælgelsen af værkerne lægger vi vægt på, at kun det bedste vises frem. De udvalgte værker er godkendt af kunstnerne.

Atelier KARAVANA har løbende udstillinger på virksomheder og offentlige institutioner.

Atelier KARAVANA har desuden udført bestillingsopgaver som f.eks. udsmykningsopgaver, plakater til teaterforestillinger, festivaler og Århus Kulturuge (1994-01), postkort, samt omslag og illustrationer til bøger, tidsskrifter, foldere m.m.

Sara_Atelier Blomst_Atelier Kunstner_Atelier Pia_Atelier