Ind i kunsten - ud i verden

Et middel til at arbejde med medborgerskab og inklusion i Kunstnerhuset KARAVANA er fortælling. Fortællingen om kunstneren og hendes værk. Den jævnbyrdige, eller gensidige fortælling i et trygt miljø, bevirker at kunstneren får oplevelsen af, at andre mennesker kommer hende i møde. Idet, at gæster og andre kigger på kunstnerens værk og lytter til hendes fortælling, vokser kunstneren som kunstner - og som menneske.

Anerkendelsen er vigtig for at få fornemmelsen af at blive set, som dèn man er og at være værdifuld. At det hun kan, er noget andre borgere tillægger betydning. Hun kan føle sig som en medborger og på vej til at blive inkluderet i vores samfund og dette giver hende mod på flere udfordringer. - Vel og mærke i et konsekvensfrit, trygt miljø, hvor hun er sikker på rum og rammer.

Pædagogens rolle er her at være igangsætter og underviser, at være "foran, ved siden af og bagved", alt efter beh ov og " nærmeste udviklingszone". Den russiske psykolog Lev S. Vygotsky siger, at "Det, som barnet udfører i dag i en samarbejdssituation, kan det udføre selvstændigt i morgen." ("Tænkning og Sprog", Reitzel 1974) Jeg kalder det en form for "mesterlære.

Dette arbejde med æstetiske lærerprocesser med fortælling, er jeg som pædagog og billedkunstlærer i Atelier KARAVANA, utrolig stolt af at være en del af.

Kunstnerhuset KARAVANA, Janne Mette Andreasen